Udendørstræning i Barcelona ♡

Hej derude ♡

Dagene går hurtigt her i Barcelona, når man har det sjovt. I går lavede jeg udendørstræning på standen i 20 graders varme, og det var intet mindre end fantastisk! På stranden er der opsat et træningsanlæg som biver brugt effektivt. Stemningen er fantastisk og folk mødes og træner sammen og har musik med. Jeg kørte Sebastians program igennem, som jeg lærte i onsdags. Træningen består blandt andet af jumping jacks, jump squat, walking plank, lunges, push ups, mountian climber og burpees, for at nævne nogle øvelser. Derudover brugte jeg “legepladsen” til at lave ekstra øvelser udover programmet, som er vist på et billedet nedenunder. Træningen blev så meget sjovere, fordi man får vind og sol i ansigtet, man behøver ikke stå og vente på maskinerne og der er ubegrænset plads til at lave øvelserne på. Så snart vejret bliver nogenlunde til at holde ud temperaturmæssigt i Danmark, vil jeg helt sikkert begynde at lave så meget af min træning som muligt udenfor. Har man svært ved at finde motivation til at slæbe sig i fitnesscenteret hver – hver anden dag, kan jeg klart anbefale at smutte udenfor i stedet. Der er samme træningsmuligheder flere steder i København, blandt andet på Nørrebro. Super fedt! ♡ Her er lige lidt stemningsbilleder fra torsdagstræningen i går ♡

12421281_10207396316159861_1581983788_n

12767794_10207396326040108_493962558_n

12769382_10207396323160036_431681343_n

12781995_10207396330040208_236388442_n

12782455_10207396327360141_25651260_n

12784463_10207396567766151_1608341649_n

12784519_10207396329120185_838260203_n

12787986_10207396569406192_1782095517_n

12788142_10207396503524545_1527471464_n

Uge 6, dag 2

Kære læsere ♡

Jeg undskylder for de få indlæg på bloggen for tiden. Hold nu op, der er fart på – hele tiden! Jeg kom til Barcelona i lørdags, og her er lige så fantastisk som her plejer. Det først jeg gjorde da jeg kom herned, var at finde et fitnesscenter, jeg kan benytte mens jeg er på ferie. Vi har købt en uges medlemskab i Claror, som er et fantastisk fitnesscenter lige ud til stranden, og som tilmed også har distance svømme baner og spa! Virkelig lækkert ♡ Et nyt center og lidt nye træningssager og træningstøj giver virkelig meget energi og fornyet gå-på mod. Lidt luftforandring har aldrig skadet, og når Åboulevardens støj og mange biler er byttet ud med smukke palmer langs strandpromenaden, glæder man sig altså bare lidt mere til at skulle derover! Min træning går som forventet, hvilket vil sige godt, i og med at jeg efterhånden har fået mit Bikini Fitness program godt ind under huden og det er blevet en del af min hverdag. Ud over mine to sygedage for nogle uger siden har jeg ikke misset en eneste træning, og jeg har heller ikke været ude for at jeg har måtte misse nogle øvelser eller cardio for den sags skyld, for jeg ved efterhånden hvor lang tid jeg præcist skal bruge på diverse træninger, og det er derfor nemt at planlægge derefter. Mandag står den på ben træning, som blandt andet byder på 57 x squats med vægtstang (15-12-12-10-8) og 37 x dødløft (15-12-10). Derudover kører jeg syv andre øvelser af tre – fem sæt og slutter efterfølgende af med roning (custom list, interval 4). Efter sådan en træning syrer det så voldsomt i benene på den gode måde, at det næsten ikke er til at bære også at skulle gå hjem igen! I dag, tirsdag, må jeg indrømme at jeg har klynket en smule, fordi man automatisk går en masse kilometer ud over det man plejer, når man går rundt i hele Barcelona – AV. I morgen ser jeg frem til endnu en omgang styrketræning og derefter en masse baner i svømmehallen. Svømning er virkelig godt givet ud, fordi man får trænet stort set hele kroppen, uden at belaste den! Torsdag står den på udendørs træning ved nogle opstillede trænings stativer på stranden, og det bliver det fedeste i verden! Der kommer et indlæg om udendørs træning og gode øvelser dertil ♡
I forhold til det med kost og ferie, kan nogle måske – ligesom mig – nikke genkendende til at det kan være liiidt svært ikke at synde, især når man spiser ude mindst én gang om dagen. Solen skinner og det skal være lidt ekstra hyggeligt; man har vel ferie! Jeg synes at det er en udfordring, men det går overraskende godt! Dog har det især været svært at få proteiner nok, så jeg har købt lidt forskellig protein drik til at hjælpe mig på vej. Der er intet som en lækker shake som belønning efter træning – som oven i købet indeholder alt det gode, min krop har brug for! Jeg har overholdt både kalorier, kulhydrater, protein og fedt hver dag, ifølge Lifesum, men det kan stadig være svært at sørge for at fordelingen mellem de ting stemmer overens, så kroppen er i balance. I morgen eftermiddag skal jeg ned på et fantastisk marked på den anden side af Ramblaen, som vist bedst kan beskrives som Torvehallerne i København, bare MEGET større, og med en masse spændende ting, man ikke lige støder på derhjemme – SÅ fedt! Mit besøg på markedet og hvad jeg finder på af sjove ting i dén forbindelse vil også komme på bloggen i løbet af de næste dage.Alt i alt nyder jeg min rejse til en sundere krop mere end nogensinde. Det er fuldstændig ubeskriveligt at føle at man har fundet sig godt til rette i den nye livsstil, og at opleve at det rent faktisk er til at holde den. I dag vil jeg slet ikke kunne forestille mig at skulle leve som jeg gjorde engang. Jeg var på overfladen fuldstændig ligeglad, og jeg havde ikke den fjerneste idé om hvad kalorier, som eksempel, var, og hvilken indflydelse dårlig kost havde på alting i mit liv. Jeg ELSKER at jeg hele tiden lærer og bliver klogere. Jeg ELSKER at vide at det jeg fylder min krop med er godt for mig, og at jeg kan have god samvittighed – også selvom jeg i ny og næ indtager noget, som kan gå under betegnelsen dessert. Jeg kan kun sige det igen og igen; prøv det! Gør det! Interesser dig for hvad du kan og hvad du ikke kan – du vil blive så overrasket over hvor mange lækre ting du kan få, som er sunde og du vil blive overrasket over hvilken virkning og indflydelse det har på alt i dit liv; humøret, energien, overskuddet, det hele! Jeg glæder mig meget til at fortælle om de næste dages eventyr. Tak fordi du læste med ♡

12166079_10207378140265475_204758604_n

12516286_10207378119064945_477923896_n

12769509_10207378130625234_1948095226_n

12782546_10207378151705761_1794099971_n

12784225_10207378124105071_1324409061_n

12784239_10207378127345152_1555293766_n

Uge 5, dag 3

Godaften derude ♡

Jeg er nu i fuld gang med min femte træningsuge, og hold nu fast, hvor er der sket et ryk i forhold til de første tre – fire uger. Det kan være svært at blive ved med at finde motivationen til at slæbe sig selv op i fitness to timer om dagen, hvis man ikke ser resultater, men her på det sidste er der endelig sket noget. Jeg har i dag haft min femte træningssession med Sebastian, hvilket betyder at jeg allerede (!) er halvvejs. Skræmmende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden hans råd og vejledning. Nå, men det må jeg tage til den tid! På lørdag rejser jeg til Barcelona for at besøge mine svigerforældre i lidt over en uge. Jeg er ikke sikker på at jeg kan få adgang til et fitnesscenter der nede, så i dag har vi øvet et program med funktionel træning. Det var overraskende hårdt, når man tænker på at man kun har sin egen kropsvægt at gøre godt med. Træningen et delt op i cardio baserede øvelser, semi hårde øvelser og meget hårde øvelser, og på det grundlag veksler man hele tiden mellem henholdsvis 50, 20 og 10 gentagelser. Dette er en rigtig fed måde at træne på, fordi man hele tiden veksler mellem øvelser, som er hårde på forskellige måder, og som kan noget forskelligt. Måske er det bare en dårlig undskyldning, men jeg bilder mig selv ind at det er sjovere at træne, hvis man har noget nyt, lækkert træningstøj på, som man føler sig godt tilpas i. Jeg modtog i går mit trænings sæt fra Aim’n sportswear, og sættet er intet mindre end fantastisk! Kvaliteten er den bedste jeg hidtil har oplevet; virkelig behageligt og blødt, samtidig med at de stadig strammer op. Jeg kan slet ikke få armene ned over hvor lækkert det er! Jeg kan mærke at dagens træning har givet mig ny energi, fordi den var et alternativ til min normale træningsplan, som jeg ellers har fulgt slavisk i nogle uger nu. Jeg glæder mig så meget til at komme til Barcelona og lave funktionel træning på det udendørs træningsanlæg på stranden. Her er lidt stemningsbilleder fra de sidste par dage – og ja, det ER meningen at jeg skal ligge på maven på det ene billede 😀
Jeg sender en masse positiv energi og forhåbentlig lidt træningsmotivation i din retning! 1000 tak fordi du læste med, og rigtig god aften ♡

1781476_10207331126250154_250254260_n

10520882_10207331116649914_313457733_n

10654029_10207331118049949_391892100_n

12714248_10207331114129851_1458562435_n

12735699_10207331138090450_1290414940_n

12736338_10207331122210053_2002165222_n

12736416_10207331140810518_1358506163_n

12746428_10207331177771442_1857777096_n

Om at brække ryggen

Drivkraften bag min træning:

Hej søde læsere ♡

Nu har jeg efterhånden fortalt en masse om min træning, så jeg tænkte at jeg lige ville fortælle lidt om hvad der ligger til grund for at jeg er så passioneret omkring min træning. Som jeg før har nævnt, var jeg ude for en ulykke for otte måneder siden. Mere præcist d. 14. juni 2015. Jeg husker hele forløbet meget tydeligt. Det var sommer. Der var fire dage til mit andet semesters sidste eksamen og dermed 12 ugers sommerferie.

Jeg har redet hele mit liv og at omgås med heste har været min helt store passion siden jeg var to et halvt år gammel. Som barn red jeg gerne fem – seks dage om ugen. Jeg voksede op på landet hvor jeg havde mine fantastiske veninder og ponyer, og al fritiden foregik sammen med pigerne, enten i stalden eller på hesteryg. Det var trygt og sjovt. Da jeg flyttede til København, fik en ny kæreste og skulle starte på universitetet var der ikke rigtig plads til en hest i kalenderen, så jeg holdte en pause fra min yndlingshobby. Efter et års tid hvor der ikke var gået en dag uden at jeg savnede at ride, besluttede jeg mig for at se mig om efter en hygge part et par gange om ugen. Den 14. juni skulle jeg ud og prøve en pony for første gang. Jeg havde fortalt ejeren hvilket niveau jeg havde startet stævner på i både spring og dressur, hvilket var en del højere end hvad ponyen kunne på daværende tidspunkt. Alligevel red jeg på et spring på ca. 110 cm. efter blot tre spring, på trods af at det var første gang jeg sad på hesten og overhovedet ikke kendte den. Kommunikationen mellem ponyen og jeg gik helt skævt af hinanden, hvilket resulterede i at den satte af for tidligt og jeg mistede balancen hen over springet. Jeg husker at jeg nåede at tænke “skal jeg forsøge at holde fast og hænge ude på siden af den, eller skal jeg bare lade mig falde?”. Jeg valgte det sidste og lod mig falde fuldstændig random, i en virkelig høj hastighed. Jeg har altid haft det sådan, at falder man af, så er der kun én vej, og det er op igen. Jeg er faldet af flere hundrede gange i mit liv, og der er på mirakuløs vis aldrig sket mig noget. Da jeg landede, fik jeg en ordentlig mavepuster, og jeg skreg helt vildt, fordi jeg ikke kunne få vejret. Jeg mærkede slet ikke smerterne i ryggen i første omgang, fordi jeg kun koncentrerede mig om at få luft. Da jeg fik vejret, forsøgte jeg at rejse mig for at ride videre, men jeg mærkede med det samme at den var helt gal. Jeg måtte erkende at jeg havde ubærlige, ubeskrivelige smerter i min ryg og min ene skulder. Ventetiden til ambulancen kom var lang, og så snart jeg havde fået en kvinde på stedet til at ringe efter min kæreste, gik tankerne på ligegyldige ting som at jeg havde en masse grus i munden, og at det da også var irriterende at skulle på hospitalet, fordi jeg var nødt til at bruge så meget af dagen som muligt på at læse til eksamen. Falck mændende ankom og begyndte at spænde mig fuldstændig ind fra top til tå. Imens fortalte jeg ponyejeren at jeg stadig gerne ville ride den samme pony så snart jeg kunne. Om en uges tid, måske… Da vi begyndte at sætte kurs mod Hillerød hospital, fortalte Falck manden mig at jeg blev kørt som “akut traume”, fordi sådan var proceduren, og dertil tænkte jeg “nå ja, det skal de jo – det er proceduren”, og så tænkte jeg ikke mere over det. Jeg var ikke bange. Trods de ubegribelige smerter, var jeg ret overbevist om at ryggen ikke var brækket, og det faldt mig slet ikke ind at jeg kunne være lam eller på anden vis have påtaget mig varige mén.Da jeg ankom til akutmodtagelsen som traume, stod der 10 – 15 læger og sygeplejesker parat til at tage imod mig. Dér gik det op for mig, at de skulle klippe mit tøj op (jeg tænkte virkelig ikke ret meget, måske på grund af morfinens påvirkning og chokket). Jeg blev vildt ked af det, fordi jeg havde mine bedste, dyreste og flotteste ridebukser på, samt en top og en bh, som jeg på daværende tidspunkt mente var uerstattelig. Pisse irriterende. Efter kort tid blev min kæreste ført ind til mig. Han havde taget en taxa hele vejen fra København og havde kun fået meddelelsen fra en fremmed kvinde: “din kæreste er faldet af hesten og har slået ryggen og kan ikke gå”. Da jeg så ham, ramte virkeligheden første gang. Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg græd og græd. Jeg blev bange for hvad der var sket, bange for at få den værst tænkelige nyhed om at være lam. Jeg panikkede fuldstændig og fik klaustrofobi, fordi alle lemmer på mig var fuldstændig fastspændt til en borre. Der var ledninger overalt. Elektroder over hele min krop.Jeg havde iltmaske på og der var drop og mærkelige dibidutter på mine fingre. Jeg forstod ikke noget, jeg græd bare. Jeg lå fuldstændig blottet foran alle mulige mandlige læger og mit hoved var spændt så meget fast at jeg kun kunne kigge lige op i luften. Efter jeg havde været i CT skanningen, ventede jeg bare på svar. Det var den længste time i mit liv. Min kæreste fik ringet til mine forældre, som kom ud til mig med det samme. Jeg var faldet mere til ro, og fik igen den opfattelse at “det var nok bare slaget, jeg kan da ikke have brækket ryggen”. Men jeg tog fejl. Der var to store, fine brud på min sjette og syvende ryghvirvel. Svaret gjorde mig virkelig irriteret. Det havde jeg slet ikke tid til. Jeg skulle til eksamen om fire dage, og jeg havde så meget jeg skulle nå at læse op på. Dagen efter eksamen skulle jeg en uge til Tunesien, så der skulle jeg altså kunne flyve. Efter en uge i Tunesien skulle jeg altså direkte på Riskilde Festival med mine veninder, og der skulle jeg altså hoppe og danse rundt til Suspekt på Orange. Desuden skulle jeg på min drømmerejse til Maldiverne i starten af august, og det tog 20 timer at komme dertil, så der kunne man altså ikke have brækket ryggen. Ergo var det ikke en mulighed – jeg havde simpelthen ikke tid til det pjat. Men der var ingen vej udenom. For første gang i mit liv var jeg ufattelig sårbar. Jeg kunne ingenting selv. Alligevel var jeg så stædig, at jeg insisterede på selv at gå ud til toilettet efter få timer, hvilket selvfølgelig resulterede i at jeg besvimede efter første skridt. Jeg var også så stædig, at jeg fire dage efter tog liggende til eksamen. Jeg tog en seng med ind til tre timers mundtlig eksamen som jeg ikke havde læst op til og jeg fik et 10 tal. Jeg var fuldstændig væk på morfin og fattede egentlig ikke rigtig hvad der foregik, men jeg gjorde det! Alle fornøjelserne måtte jeg dog vinke farvel til. Jeg måtte lære på den hårde måde at jeg var nødt til at acceptere at de næste mange måneder kunne jeg virkelig ingenting. Det er svært at forstå når man har 1000 planer og ild i måsen, for at sige det ligeud. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig taknemmelig. Ufattelig taknemmelig fordi jeg ikke ville få varige mén og fordi jeg havde så fantastisk meget støtte og forståelse omkring mig. Min kæreste droppede alt i sit eget liv for en stund, for at være ved min side 24/7, uanset hvad. Han lavede mad til mig, handlede ind for mig, hjalp mig med at gå i bad og tage tøj op og han var der når jeg græd vildt og ustyrligt på grund af smerterne, som ingen ende tog. Det blev langsomt bedre. Jeg fik nydt sensommeren på trods af ikke at kunne ret meget. Maldiverne blev skiftet ud med en kort flyvetur til Rhodos, som viste sig også at være et helt fantastisk sted. Ulykken ændrede alt i mit liv. Jeg fandt ud af hvem der virkelig var der for mig, når jeg havde allermest brug for det, og det hele ikke bare gik ud på skæg og ballade. Min egen familie og min svigerfamilie viste særligt endeløs omsorg og forståelse. Hele processen har ikke kun givet mig forfærdelige oplevelser og modgang. Jeg oplevede også en masse kærlighed og støtte, som jeg aldrig har oplevet på samme måde før. Jeg lærte at acceptere at alting ikke nødvendigvis går som man vil have det. Jeg lærte at man nogle gange virkelig er nødt til at finde en indre styrke, man ikke selv tror på at man har, for at kæmpe sig tilbage til det udgangspunkt man havde før. Et udgangspunkt, man ind imellem tager for givet – et helt normalt liv med en sund, rask og velfungerende krop, som giver én mulighed for at gøre præcis hvad man vil her i livet. Derfor valgte jeg at tage en udfordrigen op, så snart min krop var klar til det. Derfor træner jeg to timer, seks dage om ugen. Jeg har stadig daglige smerter i ryggen. Nogle dage er bedre end andre, men det gør stadig virkelig ondt der hvor buddene har været, hver eneste dag. Træningen hjælper ekstremt meget, for jeg styrker muskulaturen omkring bruddene og jeg kan virkelig mærke en stor forskel fra da jeg begyndte og til der, hvor jeg er nået i dag. Der er stadig lang vej til målet, men tanken om en smertefri, sund, stærk og harmonisk krop giver mig blod på tanden hver eneste dag, til at fortsætte mod målet.
Er der andre derude, som også kæmper med en eller anden form for genoptræning, kronisk smerte eller lignende, så husk ikke at miste modet – der er altid et eller andet der kan blive bedre; der bliver bedre. Man skal bare arbejde hårdt nok for det. Det psykiske ar fylder mindst lige så meget som det fysiske, men med tiden heler alle sår 🙂 ♡
Tak fordi du læste med ♡

12695805_10207301812157320_622722130_n

12736107_10207301812277323_721704268_n

Uge 4, dag 2

Godaften ♡

I sidste uge var jeg syg fra mandag til lørdag, hvilket betød at jeg desværre ikke kunne yde maksimalt under mine træninger. Jeg fik dog heldigvis trænet stort set alle dage alligevel. I dag har jeg haft min fjerde træningssession med min træner, Sebastian, og min krop er fuldstændig smadret på den gode måde :-)) Træningen i dag har fokuseret på arme og bryst. På trods af at jeg var presset til det yderste, var det en utrolig underholdende time, hvor jeg fik grinet rigtig meget. Jeg synes at det er utrolig vigtigt at træningen er sjov og varierende, så man ikke kører død i de samme mønstre. Sebastian formår virkelig at være tilpas sjov, motiverende, irriterende, støttende, fjollet og forstående. Når jeg ikke træner med Sebastian, træner jeg gerne med venner eller veninder så meget som muligt, da jeg synes det er fedt at sparre undervejs, og det giver ekstra energi når man kan få et godt grin mens man venter mellem de forskellige øvelser og når man kan udfordre hinanden. Jeg kan klart anbefale en trænings buddy ♡

Dagens øvelser bestod af:

• 10 min. cardio
• Push ups
• Bench press
• Dumbbell chest-fly
• EZ Bar curl
• Seated incline dumbbell curl
• Seated dips
• Lying triceps extension
• Push ups
• 45 min. cardio
(I denne rækkefølge)

Dette var en lille bid af mit træningsprogram til de interesserede. Prøv det, det er virkelig effektivt! :-)) Her er lige nogle billeder af dagens træning, hvor man også kan se nogle af øvelserne i tilfældig rækkefølge. Derudover øver jeg mig pt. rigtig meget i at få den helt rigtige teknik når jeg laver squat, da det er rigtig svært ikke at gøre noget forkert 🙂
Hav en dejlig aften og tak fordi du læste med ♡

12476115_10207279285634171_526489530_n

12666342_10207279285674172_1669636979_n

12696032_10207279285474167_1474425184_n

12713893_10207279285074157_1853913654_n

12714005_10207279285514168_2081072798_n

12714183_10207279284434141_1508061019_n

12714482_10207279284914153_2131961637_n

Older posts