Et tabu, mange kender til

Hej søde læsere ♡

Jeg har i en periode kæmpet med en oppustet og “udspilet mave”, hvilket jeg ellers aldrig før har haft problemer med. Det har været en stor frustration for mig fordi jeg lægger så meget energi og hårdt arbejde i at træne mig til en flad mave. Jeg har snakket med nogle veninder om mit problem, og fandt ud af at rigtig mange kvinder har prøvet at døje med lige netop dét problem. Jeg snakkede med min mor om hvad der mon kunne have forsaget at det pludselig lignede at jeg havde slugt en fodbold. Min mor er uddannet sygeplejerske, så hun er god at få råd af, inden for den kaliber. “Du har helt sikkert ændret dine spisevaner”, kom det prompte fra hende. Og ja, det kunne jeg ganske enkelt ikke benægte, selvom jeg havde rigtig meget lyst. Jeg har for cirka halvanden måneds tid siden købt et all-in abonnement hos Fitness world, og jeg ELSKER bare vaniljebaren som en fast belønning efter dagens træning. Desværre forholder det sig bare sådan, at sådan en lille, tilsynladende uskyldig gnalling indeholder en masse kunstige sødestoffer – ligesom den kæmpe dåse med proteinpulver, jeg lige har købt fra Bodylab, og en masse andet. Min mave ligner mest af alt en alarmerende lampe på toppen af en ambulance, som bare ba-bu’er derudaf. Øv. Jeg må se i øjnene, at jeg simpelthen ikke kan tåle det stads. Derfor valgte jeg at tage sagen i egen hånd, for en hurtig snack efter træning er virkelig et most for mig! Jeg har derfor kastet mig ud i at bage to slags proteinbarer som alternativ; én slags med 85% mørk chokolade, hørfrø og rugflager, og én slags med kikærter og kokus. Hold nu, hvor smager de godt! Der er naturligvis et højere indhold af kulhydrater, end dem fra køleren i fitness, men til gengæld er de lavet af 100% naturlige råvarer, uden nogen form for tilsat sukker. Jeg kan virkelig godt anbefale dem!

Opskriften lyder således:

– 1 ds. kondenseret mælk med sukker
– 250 g. fint valsede havregryn
– 75 g. mysli/kokosmel
– 100 g. tørrede bær (tranebær, rosiner, abrikoser eller lign.)
– 125 g. blandede, fint hakkede kerner/nødder
– 40 g. grovhakkt mørk chokolade (85%)

Fremgangsmåde:

– Varm mælken op (hånd lun)
– Bland de andre ingridienser
– Hæld den lune mælk over og bland meget grundigt
– Hæld indholdet i en bradepande beklædt med bagepapir
– Tryk massen godt sammen
– Bag den i en forvarmet ovn (130 grader) i en time
– Lad den køle af i minimum 15 minutter
– Skær dejen ud i passende stykker
– Kan fryses

Opskriften kan med fordel ganges en del op, da de efterfølgende skal i fryseren – så behøver man ikke bage lige så ofte. Jeg ændrede lidt i opskriften og kom blandt andet kikærter i, hvilket gav et fantastisk lækkert resultat. Du kan her se et par billeder af bageprocessen og resultatet! ♡

13020086_10207894697579085_421289266_n

13020379_10207894695779040_1964094707_n

13046135_10207894698099098_1788669655_n

13059394_10207894696779065_209658307_n

13059692_10207894693698988_1940268777_n

13014834_10207894698659112_211092228_n

 

 

Træningsforløbets ende

Godaften kære læsere ♡

Mit forløb med en personlig træner er ved at nå vejens ende. Dog er det først helt afsluttet i slutningen af april, når jeg kommer hjem fra træningsferien på Cypern. Efter en periode med meget træthed og meget lidt overskud i mine træninger, har jeg givet mig selv lov til at spise lidt mere. Mine muskler var trætte og overanstrengte. I weekenderne har jeg givet mig selv lov til at nyde Københavnerlivet og spist en brunch hist og her. Dog holder jeg mig stadig fra alt hvad der er kæmpe kaloriebomber og direkte usundt. Jeg har derfor ligget på et kalorieindtag som hedder ca. 2000 kalorier de dage jeg har trænet, og det har hjulpet mig utrolig meget. Jeg kan mærke at jeg igen har meget mere overskud i mine øvelser og jeg har tilmed kunne skrue op for vægtene i flere øvelser hen over den sidste uges tid. Det er så utrolig vigtigt at lytte sin krop og at prioritere de basale behov, man kan mærke presser sig på undervejs. På trods af at jeg har givet mig selv lov til at spise lidt mere i løbet af en dag, og at jeg har skruet lidt op for kulhydraterne, siger vægten stadig 50,8. Det er virkelig motiverende at man kan få lov til at give kroppen alt det, den behøver, nyde en masse mad og stadig holde vægten på samme tal som tidligere. Alt med måde, selvfølgelig. Da jeg startede dette forløb op midt i januar, var mit mål at blive slank, så jeg kunne være tilfreds med min krop til sommer, når jeg flytter til Barcelona og skal vimse rundt ved stranden hver dag. I takt med at jeg blev sat mere og mere ind i træningsuniverset, rykkede mine mål og grænser sig samtidig. Jeg ville pludselig ikke længere “bare” være slank. Jeg ville være stærk. Det vil jeg stadig gerne, og jeg bruger flere timer om dagen på at nå det mål. Jeg synes bare at det også er vigtigt at huske på hvorfor man gør det og hvad der skal til, før man bliver tilfreds. Man kan jo altid gøre noget bedre, og man kan altid blive endnu stærkere eller endnu mere trænet. Mit mål for de kommende måneder vil ikke nødvendigvis være at træne seks dage om ugen af to timer ad gangen, som det har været de sidste måneder. Jeg vil bestemt sørge for at min kost er i orden, og jeg vil selvfølgelig også stadig træne rigtig meget, men nok kun fem dage om ugen. Mit mål er nemlig at opbygge en livsstil og et udgangspunkt som kan passe ind i en travl hverdag, og en krop, som langsomt bliver stærkere og stærkere, men som ikke behøver blive tæsket igennem hver eneste dag. Jeg glæder mig til at skulle stå på egne ben, og selv være herre over kravene og tempoet i forhold til min krop og min træning. Jeg er helt klart blevet langt bedre rustet til at mestre det, end før jeg havde været igennem forløbet med en personlig træner. Hvor godt jeg klarer det, vil tiden vise. Jeg glæder mig til at fortsætte min rejse, og jeg glæder mig til at dele den med jer! Husk altid at stoppe op og nyde det, du har opnået, i stedet for evigt og altid blot at sigte efter noget, som er endnu mere og endnu bedre. Nyd det, bare et øjeblik! ♡

12970705_10207812170635963_1111190556_o

12953316_10207812171395982_1917010028_o

12980613_10207812180876219_640896779_n