Hej søde læsere ♡

Jeg undskylder virkelig for min stilhed på bloggen. Jeg har været på træningscamp på Cypern, og det har været helt fantastisk! Der var desværre rigtig dårlig internetforbindelse på hotellet, så jeg havde ikke rigtig mulighed for at fortælle om ferien undervejs. Som tidligere nævnt, var det en militær træningscamp, som indebar to træninger dagligt. Jeg vil derfor lave to indlæg; ét om træningerne og ét om Cypern og turen generelt 🙂

Træningen:

Jeg var blevet informeret om at campen hed “Military Bootcamp”, men jeg var slet ikke klar over at temaet var så gennemgående! Der var to instruktører med på campen; Villads og Sebastian. De havde gjort rigtig meget ud af det hele og var gået all in på alt muligt mærkeligt udstyr. Som udgangspunkt trænede vi hver morgen klokken 08.00 nede på Nissi Beach i Ayia Napa, og igen klokken 14 på en multibane på hotellet. Morgentræningerne var særligt inspireret af militærøvelser og disciplin. Vi var 19 deltagere, alle danske, som skulle kæmpe mod hinanden i teams. Opvarmningen bestod som eksempel af fem kilometers løb langs stranden – med fællessang og hele pivtøjet! Derefter blev vi sat til at lave burpees, push-ups og lunges i vandkanten. Til sidst skulle vi dyste med jerrycans, sandsække og træstammer. De forskellige udfordringer foregik både i vandet og i sandet. Vi blev for eksempel bedt om at grave store huller i sandet, for så at lægge os i dem og smide sand og vand over os. Skide åndssvagt, men samtidig vildt sjovt, fordi alle bare gik all in! Træstammerne skulle både løftes på forskellige måder på stranden, men måtte også med en tur i vandet ind imellem.

Eftermiddagstræningerne var mere varierede. Det, jeg har fået øjnene mest op for på denne tur, er helt klart crossfit/cirkeltræning. Den ene instruktør, Villads, har til dagligt crosstraining hold i Fitness World, hvilket mange af øvelserne bar præg af. Der var derfor arrangeret nogle super fede forhindringsbaner. Ikke bare sådan en sjov bane, hvor man skal udføre lidt forskellige øvelser! Nej, slet ikke, faktisk. Vi snakker sådan en bane, som bare dræber dig fuldstændig. En bane, hvor man ved sidste øvelse tænker “Faaaaark! Tak for et godt liv, det slutter nu”! Det var ubeskriveligt, virkelig! Vi havde også flere træninger med TRX. En ekstremt fed måde at træne på, hvis du spørger mig. Når man først har lært de oceaner af forskellige muligheder der er, er det en mega fed træningsform. Her blev der selvfølgelig også dystet mod hinanden. Heldigvis var mange, ja nærmest alle som deltog, konkurrencemennesker. Det gjorde det hele lidt sjovere. Hvis ikke vi skulle lave øvelserne på tid, gjaldt det om at få flest reputationer. På denne måde følte man sig konstant presset til det yderste, hvilket var sindssyg fedt. Så følte man virkelig at man var i live. Det brændte hver dag i hele min krop, og bedst som man troede at man absolut ikke havde mere i sig, kom der ny energi og viljestyrke frem i én. Udover cirkeltræning og TRX, var der også plads til lidt forskellige dysts og lege, som for eksempel sprint, udholdenhedsøvelser og fangeleg. Der findes intet federe end at flække af grin, samtidig med at man styrter rundt og forbrænder kalorier. Den ene aften havde vi en “late night challenge”, hvor vi i bulder mørke skulle spille skov stratego. Vi løb rundt, 19 mennesker, som høner uden hoved i en skov langt væk fra alting, og skabte os åndssvagt. Det var på alle måde super sjovt. Det handlede virkelig om at være handlekraftig, lægge en god strategi og samarbejde. I et par runder var jeg “fanen”. Jeg havde gemt mig rigtig højt oppe i et træ, og kunne derfra sidde og kigge ned på mine modstandere, der løb rundt i vildrede, for at finde mig – det lykkedes dem bare ikke! På sidstedagen havde vi en “final challenge”, som indebar alt fra turboskak, minigolf og bordtennis, til torvtrækning, push-ups, chin-ups, planke, bombekonkurrence og jeg ved snart ikke hvad. Jeg var på brunt hold, og vi levede os virkelig ind i alle udfordringerne, som var vi børn igen, hvilket førte til en stabil førsteplads! :-))

Alt i alt kan jeg virkelig godt anbefale at tage på træningsferie. Man skal være indstillet på at man er der for én ting, som er træning, fremfor at dase ved poolen og kyle drinks ned hver aften. Denne ferie har været meget fokuseret og intens, og jeg har aldrig været udsat for noget hårdere i mit liv. Men alligevel har det også været en af de bedste. En af dem, man husker allermest. Det skal helst helt derud, hvor det gør lidt ondt :-)) Hvis man er glad for træning, men savner variation og sammenhold, er det det bedste man kan gøre for sig selv! Der har været fuld knald på, træningerne har været varierede og meget langt fra en hverdag i fitnesscenteret, og frem for alt har der været et fantastisk sammenhold og en fælles entusiasme fra alles side, fordi alle kom med det formål, at træningen skulle være sjov. Det er bare med at komme afsted! ♡

13090363_10207984998556553_1689408980_n

13091783_10207984994676456_2132061147_o

13091794_10207984998076541_2099557725_o

13105890_10207984997676531_1430113886_o

13105906_10207984997476526_545038190_o

13106548_10207984995076466_1702855271_o

13113098_10207984998396549_1978417747_o

13113104_10207984994796459_1931064845_o

13115491_10207984998756558_477154253_n

13120375_10207984994956463_1756831585_o

13120480_10207984997236520_923416044_o

13120645_10207984994596454_2043269996_o

13120707_10207984998156543_317832911_o

13120815_10207984998876561_1497793579_o

13120872_10207984995596479_858786967_o

13120920_10207984998276546_1722918169_o

13128651_10207984996276496_936902023_o

13128741_10207984996476501_1974021784_o

13128905_10207984998236545_1716689430_o

13129066_10207984997356523_150301788_o

13148039_10207984997596529_254264692_o

13148350_10207984995116467_1581484875_o

13148404_10207984999276571_1931917513_o

13149813_10207984993996439_802446512_n

13149931_10207984998356548_1328902576_n

13150055_10207984998596554_1166414515_n