Godaften ♡

Tiden går hurtigt når man har det sjovt. Min kæreste og jeg skulle bo i Barcelona tre – fire uger denne sommer, men her er simpelthen så dejligt, at vi bliver her i fem en halv ♡ Vi har derfor forlænget vores medlemskab i fitness, hvor vi kommer hver formiddag. Jeg har i dag haft sidste træning i tredje uge af Tammy Hembrows booty workout program, og jeg kan allerede konstatere, at det seriøst virker! Går du rundt med alt fra en såkaldt flad pandekage røv til en stor og slasket mås, er dette program altså virkelig vejen frem! Det har været nogle hårde første tre uger (ud af otte), hvor hver træning virkelig kræver meget energi. Heldigvis er der så meget fantastisk mad her i Barcelona, så energi får jeg mere end rigeligt af 😉 Programmet er bygget op således, at man hver uge har tre booty træninger, og så kan man træne f.eks. core eller overkrop de andre dage. Alle træninger starter med tre x 12 squats med vægtstang, og derefter varierer de forskellige øvelser. Heldigvis er programmet let at lære, og beskrivelserne til alle øvelserne er nemme at forstå samt udføre. Efter de første fire uger skifter programmet til nogle andre øvelser, som du så skal følge de næste fire uger. På denne måde går der ikke for meget rutine i den, hvilket er rigtig fedt. På trods af at jeg kun har været igang i tre uger, kan jeg allerede både se og mærke forskel. Der findes intet bedre end følelsen af at man “bliver belønnet”, når man arbejder pisse hårdt. Det her program er fantastisk og det virker virkelig. Jeg kan klart anbefale det til andre. Do it, ladies ;-))) Du kan købe programmet her ♡♡♡