Nu på YouTube…♡

Kære læsere ♡

Som nogle måske har indtryk af, kan jeg ikke sidde stille i to minutter, før der skal ske noget nyt. Det nyeste jeg har fundet på er, at jeg har oprettet en YouTube kanal. Ind til videre har jeg kun delt træningsvideoer på max ét minut, som jeg også har delt på Instagram. Da jeg skal aflevere min bachelor i psykologi om en måneds tid, har jeg ikke tid og overskud til at gøre mere ud af det lige nu og her, men jeg vil forsøge at lave nogle længere og mere uddybende videoer til sommer. Målet med min YouTube kanal er, at kunne inspirere jer til forskellige, varierende træninger, med begrundelse for sammensætningen af øvelser, fokus på muskelgrupper mm. Jeg håber, I vil kigge med ♡
I kan finde min YouTube kanal her.

Kys for nu ♡

18110603_10211069334823032_1570684282_n

Så blev det virkelighed! Jeg har taget en kæmpe beslutning♡

Hej kære læsere,
Jeg er helt oppe at køre, for jeg har taget en stor beslutning, så den vil jeg dele med jer ♡
Jeg er i gang med at skrive min bachelor i pædagogik og psykologi på RUC, og er færdig her til juni. Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse direkte videre på kandidaten, eller om jeg skulle lave noget andet i et stykke tid. Efterhånden som Driven (vores kommende sportsapp) blev til virkelighed, indså jeg, at der forelægger et fuldtidsarbejde i fremtiden. Dog ville jeg stadig gerne få en masse ud af året, og jeg har derfor over en længere periode overvejet, om jeg skulle læse til personlig træner. Nu har jeg taget den endelige beslutning og tilmeldt mig kurserne, både til personlig træner og kostvejleder. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig virkelig meget. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke bare dropper den akademiske verden til fordel for at blive personlig træner, for det er ikke umiddelbart min plan at blive det, sådan i almindelig forstand. Jeg tager disse uddannelser fordi jeg dels selv gerne vil blive klogere og bruge den viden jeg tilegner mig, i min træning, og dels fordi jeg godt kunne tænke mig et større, mere holistisk billede på sundhed. I min uddannelse på universitetet lærer jeg om psykisk sundhed og hvordan mennesket tænker og agerer. Jeg føler derfor at jeg mangler noget mere konkret viden om, hvordan mennesket fungerer og hænger sammen, sådan rent fysisk. Jeg er af den overbevisning, at psykisk og fysisk sundhed hører sammen og ikke kan skilles ad eller ses på alene, og derfor giver disse uddannelser rigtig god mening for mig. Jeg håber, at den viden jeg får gennem uddannelserne kan resultere i, at jeg en dag selv kan lave noget, hvor jeg kan kombinere fysisk træning og vejledning i sundhed med psykologiske og pædagogiske aspekter. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang om et par måneder. Jeg håber, I har lyst til at følge min rejse.
Kys for nu ♡

ny

Nu er det officielt; jeg har indgået et samarbejde med… ♡

… Womens Best ♡

Jeg er helt vildt begejstret over at kunne fortælle, at jeg har indgået et samarbejde med mit absolut yndlingsbrand, Womens Best. For de af jer, som ikke kender det, kan jeg fortælle, at det er et mærke, som både sælger træningssupplementer, træningstøj og beautyprodukter til kvinder. De er kæmpestore, har næsten 2 milioner følgere på Instagram og samarbejder med alle de absolut største fitnessbabes – med god grund. Jeg mener det fuldt ud oprigtigt, når jeg skriver, at deres produkter er de bedste, jeg nogensinde har prøvet. De smager fantastisk; slet ikke kunstige, som nogle produkter kan gøre. Før i tiden har jeg brugt Bodylabs produkter, men de er ingenting, sammenlignet med produkterne fra Womens Best. For mig er det ren slik – både deres whey protein og slim body shake. Jeg har endnu ikke prøvet deres vegan protein, men det står øverst på listen til den næste sending. Jeg vil lige understrege, at jeg aldrig ville reklamere for et produkt, jeg ikke kunne stå inde for. Jeg er virkelig beæret over at et så stort og anerkendt mærke vil give mig en chance, og jeg håber, at det vil resultere i, at endnu flere kvinder kan få øjnene op for, hvor lækre deres produkter er. Jeg glæder mig enormt meget til udfordringen, og vil gør alt hvad jeg kan for at leve op til forventningerne. Til alle kvinder der læser med: prøv det! Det smager himmelsk ♡

Du kan se deres udvalg af produkter her.

Kys for nu

17311453_10210767192669667_1588478430_o

17393077_10210767192589665_541274527_n

17409721_10210767192549664_1160107799_n

17410097_10210767192629666_1265544844_n

Trænings- og madvaner ♡

Hej ♡

Jeg får en del henvendelser fra nær og fjern omkring mine trænings- og madvaner.
Jeg bliver i den forbindelse og spurgt om, hvad mit mål er.

Her i vinterhalvåret synes jeg ikke det gør noget, hvis man har lidt ekstra på sidebenene – man kan umuligt være i sin bedste form hele året rundt alligevel. Det er bare vigtigt, at det ikke bliver mere, end man kan styre. Jeg er ikke på nogen speciel diet, og jeg tæller faktisk sjældent kalorier. Jeg undersøger dog ofte, hvor mange kalorier en madvare indeholder, hvis jeg spiser den for første gang, eller ikke lige har styr på det, for at have det i baghovedet til en anden gang. På den måde behøver jeg ikke veje min mad eller føre regnskab, fordi jeg inde i hovedet lægger sammen hvor mange kalorier jeg ca. indtager pr. dag, og hvordan makrofordelingen nogenlunde er. Jeg elsker mad – altså sådan helt ekstremt. Hvis jeg gav mig selv lov, kunne jeg snildt spise som en voksen mand på to meter hver dag. Det er dejligt med en god appetit, men det gør også, at jeg skal tænke mig lidt ekstra om, før jeg sådan bare propper i hovedet. Jeg synes, det er enormt vigtigt selv at finde sin egen individuelle balance mellem at spise rigtig sundt, clean og kontrolleret, og at give sig selv lov til også at spise lidt af det klamme, som bare smager fantastisk, indimellem. Er der noget, jeg er i tvivl om i forbindelse med min kost, bruger jeg altid app’en Lifesum. Det er nemt og hurtigt af finde ud af hvad diverse ting indeholder.

Min træningsroutine er meget simpel. Som udgangspunkt træner jeg fem gange om ugen. I de gode uger træner jeg seks gange, og i de dårlige træner jeg kun fire gange. Min tankegang er som udgangspunkt den, at jeg skal træne hver dag, medmindre jeg på forhånd ved, at dagens program er så presset, at det bare ikke kan lade sig gøre, eller hvis jeg enten er for øm fra træningen dagen før eller bare kan mærke, at jeg på ingen måde har energien og overskuddet. Jeg lytter enormt meget på min krop, og sørger for at tilpasse mig hverdagens strabadser. Heldigvis elsker jeg at træne, så de fleste dage kommer jeg afsted helt uden problemer. Jeg synes, denne måde at træne på fungerer rigtig godt for mig, fordi jeg ved, at træningen er en naturlig del af alle dage, ligesom at man skal spise, sove eller arbejde, samtidig med, at jeg ikke kører en helt striks plan for min træning; så kan planen ikke blive overtrådt eller gå i stykker. Som udgangspunkt træner jeg legs og booty hver 3. dag, core hver 3. dag og full upperbody hver 3. dag. Jeg dyrker ikke så meget cardio som jeg kunne ønske mig, fordi jeg virkelig hader det, men det bliver nok til en gang eller to om ugen (efter styrketræning), for at øge fedtforbrændingen.

Jeg håber, denne tilgang til sund mad og træning kan give dig lidt inspiration, hvis du synes det kan være hårdt at komme afsted, eller ikke lige får spist så clean, som du i virkeligheden gerne vil. Det hele handler om indstilling, og når det først er blevet en integreret del af hverdagen, er det slet ikke svært – tvært imod vil man aldrig kunne undvære det igen ♡

17270224_10210695314992770_990815854_n

Vores store iværksætterprojekt ♡

Hej,

Nu er det blevet tid til at løfte sløret for mit livs hidtil største og mest omfattende projekt. I efteråret tog min kæreste og jeg et kæmpe skridt, og vores drøm blev til virkelighed; vi kastede os ud i iværksætterlivet. Vi har satset alt, og er gået all in for at få udviklet et produkt vi mener, mangler på markedet.
Vi er ved at få udviklet en social sportsapp ved navn Driven. Driven bliver en platform hvor man kan finde folk at dyrke sport med, som har samme interesser, niveau, alder, lokation, køn og/eller hvad man nu ellers ønsker. Vores vision er, at få danskerne til at røre sig mere, ikke kun fordi det er sundt, men også fordi det er fantastisk fedt at dyrke noget man godt kan lide, i fællesskab med andre. Derudover tilbyder vi i Driven, som de eneste i Danmark, en oversigt over hvor du kan dyrke sport. Lige nu arbejder vi på højtryk for at finde alle steder i Danmark, hvor du kan gå til yoga, fodbold, babysvømning, jagt, fitness, handicapidræt, petanque og meget, meget mere. Hvis du for eksempel får lyst til at bruge lørdag eftermiddag på at svømme, kan du få en visning på alle svømmehaller i nærområdet. Derudover bliver dette endnu en måde at finde træningsmakkere på; man kan nemlig også være tilknyttet de forskellige steder, hvorfor du kan følge med i, hvem der kommer i dit lokale center. App’en henvender sig også til de, som måske føler sig ensomme, og bare gerne vil finde én at gå ture med, eller de, som mangler et sportsligt forum til eksempelvis gruppebeskeder, hvis Facebooks messenger ikke lige er stedet. Vi ønsker, at folk kan blive endnu bedre til at bruge hinanden, nu vi er SÅ mange mennesker, der deler en kæmpe interesse for sport. Nok er det muligt at google sig til den nærmeste svømmehal, men det er ikke muligt at google sig til, at naboen tilfældigvis også svømmer der, eller at din onkels bedste ven faktisk også er vildt god til parkour og tilmed på samme niveau, alder eller lignende. Projektet er kæmpe stort og kræver enormt meget, men det er det fedeste jeg nogensinde har lavet, for der er ikke noget jeg brænder mere for, end at få det her til at fungere, så vi kan hjælpe så mange mennesker som overhovedet. Vi forventer at app’en vil blive lanceret i løbet af sommeren, og vi glæder os SÅ meget til at fortælle mere om det hele. Vi har lavet et fantastisk lækkert produkt, som vi håber, I vil tage godt imod ♡